Den afrikanske dværg-Syvsover er et fuldstændig uimodståeligt og henrivende dyr, der mest af alt minder om et lille bitte egern, dog skal du være opmærksom på at de søde små syvsovere ikke er et kæledyr som et marsvin og kanin, Syvsoveren er derimod et hobbydyr, der ikke nødvendigvis bryder sig om at blive taget ud i tide og utide.

Syvsoveren er et dejligt eksempel på at pattedyrenes verden har andet at byde på end kaniner, mus og marsvin.

Nedenfor kan du læse lidt om den afrikanske syvsover :

Navn: Afrikansk Dværg-syvsover

Familie: Gnaverne

Levested: De syvsovere der er i handel i Danmark stammer fra den sydlige del af Sahara og næsten hele vejen ned gennem Afrika til Kaplandet.

Syvsoveren lever i skovområder, hvor de bor i hule træer, i klippesprækker og nogle gange under tagskægget på folks huse.

Syvsovere skal have god plads i buret/terrariet. selvom de sover en stor del af døgnet, er de ganske aktive, når de omsider kommer op til overfladen. 
Hvis du tror, at du kan nøjes med et enkelt par, vil et terrarium eller akvarium på minimum 80x60x80 cm være en god løsning. Det er klart, at jo flere syvsovere du inviterer ind i dit hjem, jo mere plads skal de have at boltre sig på.

Børn og Syvsovere: Syvsovere egner sig ikke som kæledyr for børn, da de ikke altid er meget for menneskelig kontakt, de er derimod utrolig spændende som hobbydyr.

Aktivitet: som navnet siger så sover Syvsoveren en del, og det skal den have lov til.

Syvsoveren er skumrings og nataktive dyr.

Kommunikation: Syvsovere snakker ofte sammen. De klikker, de kvidrer og piber i høje tonelejer. De laver de sødeste lyde, når de mosler rundt om hinanden. Hunnen kan dog også hvæse fælt, hvis hun forstyrres, mens hun har unger. De små bitte unger laver også nogle helt henrivende pibende, kvidrende lyde, som lyder lidt i retning af sangfugle. Så bliv ikke overrasket, hvis der kommer besynderlige lyde fra buret. Det er helt naturligt og viser bare, at alt er såre godt.

Fællesskab: Syvsovere er meget selskabelige dyr, og man bør derfor absolut holde flere ad gangen. 
En enlig syvsover er en lille ulykkelig syvsover og den bliver let stresset og syg , når den ikke kan leve sit liv naturligt i samklang med sine venner. 
Selvom den i udseende kan minde en smule om hamsteren, som er en klassisk enegænger, er de to smådyr ikke i familie med hinanden, (udover at de begge tilhører gnaverordenen), og de har da også helt forskellige livsbetingelser.

Dvale: jorden eller skjult i en lun hule i for eksempel et hult træ. I løbet af sensommeren og det tidlige efterår æder de sig grundigt fede, samler forråd og siger så godnat. 
Af og til vågner de dog sløve og kolde af deres tunge søvn og spiser lidt fra det velvoksne forråd de samlede, inden de gik omkuld. Men faktisk er også deres normale søvn meget tung og dyb og ledsages også her af et fald i legemstemperaturen. 
De trives glimrende i almindelig stuetemperatur, men hvis der bliver for koldt (i følge syvsoveren) kan de også her gå i hi. 
I fangenskab hvor temperaturen indendørs imidlertid er nogenlunde ens fra januar til december, vil det dog ofte ikke ske. Her kan man i reglen have glæde af dem hele året. 
Årsagen til deres dvale i naturen skyldes naturligvis den begrænsede adgang til føde, når vinteren indtræder eller vejret bare er råt og vådt. Syvsoveren er en stor ven af varme og godt vejr og falder temperaturen, trækker den sig snart tilbage og kommer først frem igen, når det atter er tålelige temperaturer.

Alder: De fleste smågnavere bliver ikke så forfærdeligt gamle. Mus og hamstere oplever sjældent deres tre års fødselsdag. Men her er syvsoveren lidt af en undtagelse. Det svinger dog lidt fra art til art, men knap ni år er faktisk registreret. I naturen bliver den lille afrikanske syvsover dog højst omkring fem år, men op til seks til otte år i fangenskab.

Føde: Syvsovere har i naturen et meget bredt spekter af fødeemner. I fangenskab skal de tilbydes en række kornsorter, frugt og grønt og ikke mindst et udvalg af animalske fødevarer. 
De er også udstyret med en meget sød tand. Pas på det ikke tager overhånd. Præcis som med alle os andre har de også livretter og hvis de kunne leve af søde sager suppleret med en fed melorm i ny og næ, ville de sikkert foretrække den variant. Det er bare ikke så sundt. En alsidig kost består derfor af både animalsk og vegetabilsk føde i varieret udvalg. 
Som grundfoder kan man benytte en parakitblanding uden solsikkefrø. (Frøene er meget fedende og ikke sunde for de små syvsovere). Man kan evt. komme lidt tørret rønnebær eller frugt i købeblandingen for at berige den yderligere. Frøblandingen skal altid være til rådighed, så de uden ventetid kan få et måltid, når de bliver sultne. Læg foderet i en tung keramik- eller stentøjsskål, så den ikke så let vælter. 
Da de jo først dukker op til fast spisetid hen under aften vil det nok være en god idé at vente med serveringen af grøntfoderet til dette tidspunkt. Så er salaten, agurken og æblestykkerne stadig friske og appetitlige. Frugt og grønt gives i mindre udskårne stykker. Beregn ca. en spiseskefuld til hvert enkelt dyr. Server ikke grøntfoderet direkte fra køleskabet, men ved stuetemperatur. De kan få ondt i maven af iskold mad. Fjern efterfølgende det, der ikke blev spist, når de atter er gået til ro. 
Heldigvis er syvsovere ikke særligt kræsne. De kan lide mange forskellige ting, så prøv dig frem. Giv dem et varieret udbud af grønt, så deres vitaminbehov dækkes optimalt. Server dog ikke kål og avocado. Det tåler de ikke så godt. (Nogle dyr kan simpelthen dø af avocado). 

Aktivering: Syvsoveren er en formidabel klatrer og minder om et egern på mange områder. 
De er, når de altså ikke lige sover, meget nysgerrige og adrætte dyr, der bruger meget af deres vågne tid på at undersøge, smage på og i det hele taget studere verden. De kan være ret støjende, når de mosler rundt. Det er dog mest hyggelige lyde, der bare viser, at de er i gang med at indrette sig for endnu en lille lur. 
Observerer man dem i buret vil man hurtigt bemærke, hvordan de vimser frem og tilbage for så pludselig at standse op og undersøge noget spændende (med deres lange knurhår, mere end med synet). Så står de lidt på bagbenene og myldrer så atter frem i flok eller oftere i hver deres retning. Ind imellem sidder de så stille og lytter opmærksomt, med ørerne som små radar eller parabolantenner i alle retninger for at opfange hver en lyd. Hvis man tilbyder dem et par fede græshopper i denne aktivitetstilstand vil der være underholdning til lang tid. Når jagten først går ind er de forbløffende kvikke.

Til yderligere aktivering kan man med fordel anvende en mindre plasticbakke eller lignende, hvori man placerer en lille håndfuld melorme blandet op med træspåner eller andet egnet materiale. 
Denne leg kan vare længe. Hurtigt får de kloge små dyr færten af noget interessant og samles i vild iver ved bakken for at rode de bedste og fedeste laver frem. Man fornemmer ligefrem konkurrenceånden. 
Fårekyllinger og græshopper er hurtige insekter og giver glimrende motion og morskab (for syvsoverne nok mere end for insekterne). 
Hos dyrehandleren kan man finde ”hamsterstammer” som man kan bore mindre, men relativt dybe huller i. Det vil ofte være et rigtigt hit. De fyldes i de nye huller med melorme eller bidder af frugt. Her er underholdning til timer! Rengøres efter brug, så maden ikke ligger og rådner.

Tilvænning: Når du kommer hjem med dine syvsovere og de straks er blevet placeret i deres færdigindrettede nye hjem, er det vigtigt at lade dem være i fred nogle timer. Lad dem selv undersøge deres nye hjem i det omfang, de måtte have behov for det. 
Bliv ikke skuffet, hvis de omgående lægger sig til at sove. Det er faktisk kun et sundhedstegn. Langsomt vil de tage deres nye bolig i besiddelse og hvis du har købt dyr fra samme kuld eller i det mindste fra samme bur, skal der heller ikke bruges kræfter til først indbyrdes at drøfte rangordenen. (læs: slås!)
Når de af sig selv begynder at undersøge forholdene er det på tide at tilbyde dem noget spændende føde. Sørg dog for, at de fra første øjeblik har adgang til frisk vand og tørfoder i buret. Det kan for de små syvsovere have været en lang rejse fra deres gamle bur til deres nye. Sandsynligvis er de tørstige og måske også sultne. 
Du mærker hurtigt selv, hvornår de er klar til at du rykker tættere på. Du kan så forsøge at vænne dem til din tilstedeværelse. Måske endda lære dem at spise fra din hånd. Eller du kan lade dem forblive det de jo egentligt er: vilde dyr, som det er fascinerende at dele sit hjem med. 
Undgå altid pludselige og voldsomme bevægelser. Tænk på, hvor stor du må se ud i forhold til dem. Lidt ligesom Gulliver i lilleputternes verden. 
Det er klart at jo yngre de er, når du får dem, jo lettere vil det være at vænne dem til din tilstedeværelse. Og jo flere syvsovere du holder, jo sværere, da de i højere grad vil præges på hinanden.

Håndtering: Hvis det en sjælden gang skulle blive nødvendigt at flytte dem fra deres bur, bør det gøres med forsigtighed. Vent om muligt til de er helt vågne og i aktivitet. De kan bide, hvis de forstyrres under søvnen. Desuden bliver de meget forskrækkede. 
Hold forsigtigt om dem med begge hænder og skjul dem i hånden, så de ikke kan slippe ud. Håndter dem ikke unødigt og kun når det er absolut nødvendigt. De er jo ikke kæledyr. Hold dem ikke i halen. Den er ret sart og kan let brække af. (Lidt som et firbens). Den vokser godt nok delvis ud igen, men bliver aldrig så stærk som før.

Parring/opdræt: 
En dag kan det ske, at du pludselig står med et kuld unger (den slags sker jo, hvis man holder hanner og hunner sammen!) Eller at du får den tanke, at det kunne være spændende med familieforøgelse. Inden det kommer så vidt, er det en god idé at finde aftagere til de små. Ellers kommer der snart nogle flere!
Syvsoveren er kønsmoden efter ca.1 år. Hunnen går efter parring drægtig i en periode på mellem 21-30 dage. 
De er ikke helt så produktive som andre små gnavere, hvad angår unger. Et par kuld om året bliver det til og disse kommer tit lige efter hinanden, hvorefter hunnen holder en velfortjent pause. Der kan alligevel blive til mange syvsovere, når de hver gang får mellem en og fem unger, nogle gange flere. Op til ti unger pr. kuld er rapporteret. 
Ungerne fødes nøgne og blinde. I naturen sker det oftest i en rede beklædt med mos eller andet blødt bladmateriale. Her kan man i stedet tilbyde moderen iturevne papirlommetørklæder (uden farvestoffer) eller eventuelt køkkenrulle til foring af redekassen.. Hvis du har placeret en finkerede, vil den være en oplagt redekasse, som hun nok af sig selv vil vælge.
Ungerne åbner øjnene omkring tre uger efter fødslen. Hvis man lytter godt efter, kan man dog ofte høre dem pibe til deres mor allerede efter en uges tid. 
De små unger dier naturligvis som alle andre pattedyr og ligger i reden og bokser med deres minipoter mod moderens bug for at fremme mælkeproduktionen. Hun æder til gengæld deres ekskrementer og slikker dem grundigt bagi for at få dem til at besørge regelmæssigt. 
Ungerne er altid rene og fine og reden helt uden lugtgener. Moderen passer dem godt og sikrer en høj hygiejne. Hun forlader kun reden i korte perioder og bliver helst sammen med ungerne.
Hvis hun forstyrres unødigt, vil hun søge at finde et andet sted til sine unger. Det er lidt svært i selv et stort bur, så forstyr hende mindst muligt og vent et par uger med at skifte bundlaget i buret. 
Dyr der forstyrres, mens de har små unger kan i desperation og stress komme til at æde deres eget afkom. Bare rolig. Selv om man næsten ikke kan vente på at få dem at se, skal de nok dukke frem af sig selv, når de er klar.
Efter en dietid på 4 uger og yderligere 4 uger til at blive store og stærke, kan de klare sig selv og kan flyttes til et andet bur.

( Kilde : mysnakes.dk )

se video af vores Afrikanske dværgsyvsovere.